Vinens pris
|
Og plant så ,Varus,slet
ingen busk eller træ bortset fra den hellige vin |
her i Tiburs så gode og
frugtbare jord og her omkring stadens forskansning, |
for Gud har forordnet at
alting er hårdt for de tørlagte, dem der ikke vil
drikke, |
og at der ikke skal
findes et middel, der bedre fordriver bekymring og sorg. |
|
For hvem,efter vin,vil
vel brokke sig over sin armod og feltlivets hårde
strabadser |
Hvem vil ikke hellere
skæmte om dig Fader Bachus og dig du sødeste Venus? |
Og at ingen skal misbruge
gaverne, skænket så frit og så gavmildt af Bachus, |
det lærer os striden,
der opstod i drikkelag mellem Kentaurer og fulde
Lapither. |
|
og Bachus bebrejder, og
ikke for spøg, de berusede, løsslupne bachanalister, |
når de med for ringe
behersket begær ikke ret mer´ fra uret formår helt at
skelne. |
Og jeg, du strålende
Bachus, jeg undlader også at ryste dig mod din vilje. |
og trække frem i det
klare lys, hvad bedst er skjult under mange blade. |
|
Hold inde nu med den
vilde tromme, lad tie den frygiske lyre, hvis lyd |
kun smigrer den blinde
selvkærlighed, og fylder det tomme hoved´ med hovmod |
og forleder dig til at
tro at alt ligger skjult i mystikkens slørende tåge, |
skønt sandheden er, at
det meste jo er gennemsigtig og klar som det klareste
glas. |
|
latin
|
|
|
|