| Du spørger, min Lesbia, om dine kys, om hvor mange |
| jeg ville mene var nok eller måske for meget ? |
| Så mange, der er af de libyske sandkorn imellem |
| det hede dyveldræksdækkede jupitertempel |
| og gamle Battus hellige grav. |
| Eller så mange som stjernerne, der, når natten bli´r tavs, |
| betragter menneskers skjulte kærlighedsmøder. |
| At få så mange kys og flere endnu, så de hverken |
| kan tælles af nyfigne folk eller ondsindet dømmes: |
| det ville knap være nok for den tossede Catul. |