VINTERHORATS
| Se, høje Sorakte står dækket af sne, | Og tænk så ikke på dagen i morgen, |
| og de hårdt belastede træer giver slip | men modtag som gave, hvad end den dig gi´r. |
| på den tyngende byrde. For flodernes løb | Foragt ikke smagen af elskovens sødme |
| har den klingende frost nu st stop. | og ej heller fester med sang og med dans. |
| Men du, Thaliarchus, kom brænde på ilden | Men mens du er ung, ikke grånet og gnaven |
| og spar ikke på det; få has på den kulde,og | så mød frem på stedet til aftalte tid |
| skænk derpå gavmildt af fadet med vinen, | og nyd på de natlige torve og pladser |
| Sabineren, firårig, ublandet ren. | den hvisken og tisken så øm og så blid. |
| Og overlad resten så trygt til de guder, | Og når så den liflige latter fra krogen |
| der magter at tøjle den stridige vind, | forråder, hvor pigen sig skæmtsom har gemt, |
| så både cypresser og ældgamle aske | så il til og stjæl elskovspantet fra fing´ren, |
| kan finde lidt ro for det skælvende blad. | det pant,der bli´r værnet kun svagt og på skrømt |