CLEOPATRAS DØDHorats
Nu skal der drikkes. Med løsslupne fødder med fryd nu | Ligesom høgen forfølger den skræmte due, |
på jorden skal trampes, og gudernes hynder skal udsmykkes | eller jægeren på den thesaliske snemark den hurtige |
prægtigt, for nu, kammerater | hare, således Caesar, |
er tid til den hellige fest. | for at fange og lægge i lænker |
Indtil i dag var det skændigt at ta´ caecubumeren | den skabning, der hverken på kvindevis frygtede sværdet |
op fra den støvede vinkælder, mens den afsindige | eller drømte om flugt og om skjul ved den nærmeste kyst. |
´pønsed´ på død og begravelse | Men fordi hun har ønsket at dø |
for Capitol og det romerske rige. | på en måde, der anstår en dronning, |
Med flokken af nedrige mænd besmittet af galskab, | har hun vovet at se med et roligt blik på sit rige, |
skønt uden en jordisk chance for noget som helst, | der faldt, og derefter gribe de farlige slanger, |
dog endnu beruset af håb. | for at drikke den beske og dræbende |
Men hun måtte dæmpe sit vanvid. | gift med sin dronningekrop. |
For knap nok én eneste båd slap uskadt fra ilden, | Så døde hun da, ved den grusomme død som en dronning, |
og med ægte frygt mareotisk vinrus blev skiftet, | og undgik at fanges af menige søfolk og sejles |
da Caesar med rappe årer | i usselig småbåd til Rom |
forfulgte den flygtende dronning. | for at ydmyges der i triumftog. |