PANHorats
Hurtige Pan skifter tit sit Arkadien | Jeg beskyttes af guderne. Både min flid |
ud med mit smukke Lucretelisbjerg | såvel som min muse behager dem godt. |
og beskytter så, mens han er her mine geder | Et fuldt mål af goder vil flyde til dig |
mod brændende hede og regntunge vinde. | fra de landlige glæders topfyldte horn. |
Den ildelugtende buks gemalinder | Her i den skærmede dal kan du undfly |
finder trygge frem til afsides lunde | hundedagenes hede, imens du |
med skovbær og timian. Og deres kid | med slag i din lyre besynger de to: |
behøver hverken at frygte de giftige | Penelope og Kirke, der elsked´ den samme. |
småslanger eller de glubske ulve | Her kan du ta´ dit uskyldige bæger |
sålænge panfløjten høres i dalene | med lesbisk vin hen i skyggen helt uden |
her i mit blide og liflige Ustica, | at frygte, at Bachus skal kriges med Mars, |
og ekkoet lyder fra milde klipper. | eller for at Kyrus, den frække for ikke |
at komme til kort i sin ondskab, lystent |
og med ustyrlige hænder skal rive |
dig kransen af håret og siden måske |
flænge tøjet af kroppen på dig, uskyldige pige. |